Manga-tegning og hygge om japansk kultur.
Er du vild med Manga og japansk popkultur? På holdet tegner vi Manga og udforsker karakteropbygning og design, laver japanske papirdukker, ser Anime-film og får inspiration, spiller japanske spil, designer vores egen Manga T-shirt, og så kan du være med til en masse sjove quiz- og tegnekonkurrencer med fede præmier.
Holdet er for dig, der er til kreative aktiviteter, hygge og fællesskab.
Hvad kan du lave?
Du er velkommen til at medbringe dine egne tegneartikler (blyanter, viskelæder og farveblyanter), og ellers har vi noget, du kan låne.
Underviser Sidsel Carnahan har undervist Manga i flere år og udgivet en Manga malebog. Tjek hendes
DeviantArt profil: www.deviantart.com/sidselc/gallery