EFTERÅRSTUR MED KRONDYR, EVENTYR OG LEJRHYGGE
Vidste du, at krondyret er Danmarks største pattedyr – og at dets brøl kan høres flere kilometer væk?
Turen er for dig, som ønsker at opleve fællesskab, hygge og udeliv i det smukke efterår. Vi tager ud på tur på krondyrets hjemmebane og kigger efter spor fra krondyret og evt. andre dyr, som er i området.
Vi overnatter ude, hyggeligt, trygt og så varmt som muligt i enten shelter, lavvu eller gapahuk. Vi laver mad sammen, hygger om bålet, fortæller røverhistorier og forsøger at spore krondyr ved skumringen og morgenstunden.
Husk tøj efter vejret og aktiviteten. Alt efter vind og vejr kan lokalitet og program ændre sig.
Undervisningstemaer: lejrliv, lege, natur-/kulturformidling, basisfriluftsliv, spor i naturen, navigation, vandring.
Turen er inklusive transport, mad og undervisning. Hvis du mangler udstyr til at kunne overnatte i det fri, har UngSilkeborg grej, du kan låne – bare sig til.