Sammen skal vi igennem en masse drama- og improvisationsøvelser, bevæge kroppen til musik og arbejde med tekster. Vi kommer til at lære basal skuespilteknik, som er nødvendig for, at vi føler os trygge i spotlyset på scenen. Alt dette munder ud i en forestilling/arbejdsvisning. Vi skal i fællesskab beslutte hvilket tema vores forestilling/arbejdsvisning skal have, hvortil vi skriver egne tekster med hjælp fra underviseren.
Det bliver helt vildt sjovt og spændende, og alle niveauer er velkomne.
Underviser Jonathan Heegaard Jespersen er uddannet skuespiller, sanger og danser fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet Fredericia.