Når I står på startstregen til Dirty Trail Young, kan I være sikre på, at der venter noget af en oplevelse forude!
Dirty Trail er en forhindringsbane med de ægte hårde udfordringer, naturen i området byder på.
Banen fører jer gennem mudder, vandhuller, stejle skrænter og sprøde trailspor. I vil opleve ikoniske passager som "Kødsovsen", "Andedammen", "Softicen" og "Plævret". Berømte og berygtede 😅💪
DirtyTrail Young er en holdkonkurrence. I kan deltage i hold á 2-4 personer. Tag dine kammerater under armen og tilmeld jer i årets mudderløb. Du kan også sagtens tilmelde dig alene. Der vil være et hold til dig.
Det er ikke et krav, at du er i dit livs form. Du skal bare være klar til en udfordring og et grin.
Når I har gennemført banen, er der mulighed for at komme i tørt tøj og der serveres aftensmad (suppe) i vores lejr.
Glæd dig! 🏃♀️
Løbet starter ved Peterslyst, Vesterlundvej 96 – følg skiltene til Parkering Dirty Trail.