Få vind i sejlene og kom med på en fantastisk weekend til søs!
Kom med ombord på skibet Jens Krogh. Vi kører sammen i bus fra ungdomsskolen til Aalborg, hvor vi går ombord på skibet og sejler herfra den retning vinden tager os. Vi skal sætte sejl, lave mad og hygge ombord. Vi sover i køjer som rigtige sømænd og får sikkert også tid til en badetur. Erfarne sømænd vil hjælpe os.
Vi overnatter i to forskellige havne, hvor vi har mulighed for at gå i land.
Der er plads til 12 unge ombord, så skynd dig at tilmelde dig!
Vi holder formøde for deltagere d. 10. september kl. 17 på Silkeborg Ungdomsskole, Oslovej 2. Det tager ca. 1 time og dine forældre er velkomne til at deltage.
OBS!
Ungdomsskolen har ingen afbestillingsforsikring. Hvis du melder afbud til turen inden afrejse, skal du forvente, at det forfaldne beløb er tabt.