Er matematikundervisningen lidt for hurtig for dig? Har du brug for at få det forklaret igen, eller har du glemt de grundlæggende regler for regning og procent?
Så kan du tilmelde dig dette hold, hvor vi gennemgår grundlæggende matematik.
Vi lærer at gange og dividere, arbejde med brøker og procent, omregne fra brøk til procent, løse ligninger og meget mere. Du kan også få hjælp til specifikke emner, du gerne vil forstå bedre.
Vi bruger Geogebra og WordMat, og der vil være både fælles gennemgang og tid til selvstændigt arbejde.
Undervisningen foregår på Buskelundskolens bibliotek. Kom og vær med!